Da vi planlagde turen var billejen i USA stadigvæk påvirket af corona årene. Det betød priserne var væsentligt højere end før. Rimeligt hurtigt fandt jeg en fair pris hos FDM Travel (Avis) og derfor bookede vi bilen allerede i september.
Vi overveje kort om vi skulle booke en mini bus (til 12 mand), men vi endte med den størst mulige SUV som er i Chevy Suburban størrelsen. Jeg kunne se enkelte fordele med en mini bus, men jeg tænker at køreoplevelsen i en SUV vil være bedre for alle.
Vi ved der er god plads i en Suburban (eller ligne bil) og at vi kan have alt vores bagage. Det eneste der er træls er at det kan være lidt bøvlet at komme ind på det bageste bagsæde.
Bilen skal afhentes ved Denver lufthavn og afleveres samme sted.
Da vi lejede bilen kostede det 12.415 kroner for 18 dage. Et par måneder før afgang begyndte priserne at falde på billejen, så jeg fik ombooket bilen hos FDM Travel og sparede 2.711 kroner på lejen. Så den endelige leje blev 9.704 kroner.
Info fra turen
Vi fik som håbet udleveret en Chevy Suburban Z71, da vi ankom til Denver. Det var godt nok en “gammel svend”, der havde kort +70.000 miles, da vi modtog den. Jeg tror, den var udtaget til at blive solgt, da den havde et hvidt kryds i forruden (det har jeg før set brugt hos udlejningsfirmaer), men tror, vi fik den, da de ikke havde andre stående. Bilen var udmærket, men lidt irriterende, at f.eks. bagklappen ikke kunne åbne og lukke, som den skulle, og den havde også lidt andre skavanker. Men den havde det vigtigste: plads, Apple CarPlay, gode højtalere og god kørekomfort. Så alt i alt et godt bekendtskab. Et lille ekstra plus var et “bakkamera”, der viste bilen ovenfra. Det var super smart, når man skulle parkere.
I Salt Lake City fik vi lidt problemer med bilen (læs mere her..). Derfor kørte vi til Avis i Salt Lake City Airport og fik byttet bilen. Her fik vi udleveret en næsten helt ny Chevy Suburban Premier (havde kørt lidt over 2.000 miles). Den lugtede af ny bil. Dejligt med ny bil, men den havde lidt dårlige højtalere og ikke det smarte bakkamera. Men super dejligt, at man kan få udleveret en ny bil hurtigt og nemt ved problemer.
Vi kørte i alt 5.028 km og brugte 677 liter benzin, hvilket i gennemsnit betød, at bilerne kørte 7,43 km per liter. Det er godt nok ikke meget, men alternativet havde været, at vi skulle have lejet to biler, også havde benzinforbruget nok været ca. det samme.
I den første bil kørte vi 3.896 km og brugte 528 liter benzin (7,37 km per liter), og i den anden kørte vi 1.131 km og brugte 148 liter benzin (7,63 km per liter).
Vi brugte 4.795,96 kroner på benzin. Prisen for en gallon benzin var mellem USD 3,759 og 4,299.