I dag var det hjemrejsedag. Vi stod forholdsvis tidligt op, så vi var klar til at køre mod Denver omkring klokken 7.45. Der var ca. tre timers kørsel til Denver, og vi ville gerne have tid til at handle lidt, inden vi skulle være i lufthavnen klokken 16.00.
Turen startede med en kort køretur til den lokale Starbucks, hvor vi spiste vores morgenmad. Herefter gik turen mod Denver. Det blev igen en flot køretur igennem bjergene. Efter et par enkelte små pauser undervejs (læs: brug af toilet og køb af snacks) nåede vi til første shoppingsted.
Det var friluftsbutikken “Bass Pro Shop”, som er en kæmpe forretning med alt inden for fritidstøj til friluftsudstyr (inklusiv både). Her fik Storm og jeg shoppet noget tøj.
Så tog vi en tur på Chili’s for at få frokost (Winnie valgte). Som altid udmærket mad. Så blev der handlet i Walmart og Target. Det var primært snacks til venner, kolleger, familie og os selv.
Da vi var i god tid, kørte vi hen til den lokale Dunkin’ for at få den sidste donut på turen.
I lufthavnen fik vi tanket bilen og afleveret den til Avis. Det gik super nemt, og bussen til lufthavnen kom, da vi ankom til stoppestedet. Check-in af bagage gik nemt og hurtigt, og vi kom også forholdsvis hurtigt igennem sikkerhed.
Så nu sidder vi i lufthavnen og venter på, at vi skal boarde flyet. Vi kan se, det allerede er lidt forsinket, men tænker, der er fint, da vi har fire timer mellem vores fly i London. Vi får se, hvad der sker…
Sune
Hej Sune og familie –
Velkommen hjem 😊🇩🇰
Mange tak ! for at måtte kigge jer over skulderen på jeres herlige tur. Det har været en oplevelse.
Kh Birgit
Hej Sune og familie
Velkommen hjem 😊🇩🇰🇩🇰
Mange tak ! for at måtte kigge jer over skulderen på jeres herlige USA tur.
Kh Birgit