I dag stod på en lang køretur på ca. 675 kilometer, altså en rigtig transportdag. Men selv på en transportdag var der en del at opleve undervejs.
Vi stod op lidt tidligere end de sidste par dage, da der, som sagt, var en lang dag foran os. Efter et godt morgenmåltid pakkede vi bilen. Vi havde også brugt lidt tid på at lede efter Bedstemors ur, som var blevet væk, og jeg havde talt med hotellet om, hvorvidt det var blevet indleveret (det var det ikke). Så tjekkede Bedstemor sin lille ferietaske og fandt det 🙂
Det første stræk på dagen var på en lille time, hvor målet var Deadwood. Men lige som vi skulle dreje ned på motorvejen, fik Storm øje på en Cabela’s. Cabela’s er en “outdoor”-forretning, som Storm havde handlet flittigt i, da han besøgte Liz i Buda tidligere på året. Så den måtte vi ned til. Vi kunne lige nå at tanke benzin inden den åbnede, og Winnie fik tid til at købe en “lille cola”.
Cabela’s er en kæmpe forretning og også en ret fed forretning. Der var masser at se på, mere end vi havde tid til. Men jeg fik da købt mig lidt tøj og en kasket. Storm fik også købt sig en sommerskjorte.
Så var handlen overstået, og turen gik mod Deadwood. Deadwood er en gammel guldgraverby fra “the old west”. I dag er det en meget turistet by, som er en rigtig “voksenby” med masser af barer og casinoer. Men den har også en fin hovedgade, som vi gik en tur på. Vi fik set på lidt souvenirbutikker og fik os en is eller luksuskaffe. Villads fandt også et hotel, der udstiller ægte tøj fra kendte personer. Det største var en ægte Elvis-dragt. Villads mener, at han er blevet et lykkeligere menneske efter den oplevelse. Så besøget i Deadwood var bestemt ikke forgæves.
Herefter satte vi GPS’en mod Devils Tower, som er et meget specielt bjerg. Det har især haft stor betydning for de indfødte amerikanere. Da vi ankom til bjerget, fik vi at vide, at det ville tage omkring en time at komme frem til visitor centeret, da der var mange besøgende i dag. Da vi havde mange timer foran os i bilen, valgte vi at se bjerget på afstand og spise vores frokost imens. Jeg var lidt ærgerlig over det, men det var det rigtige at gøre.
Så nu kørte vi mod Cody, hvor vi skal overnatte i dag. Det første lange stykke var på motorvej, men vi havde også 300 km på landevej. Selvom vi har siddet i bilen det meste af dagen, har vi fået så mange gode oplevelser med det fantastiske landskab. Det ændrede sig hele tiden: grøn prærie, bjerge, gold prærie, solskin, storm, regn, lyn og mere solskin. Altså en fantastisk flot køretur.
Vi kom til Cody ved aftensmadstid. Vi prøvede først at få bord på den lokale BBQ-restaurant, men der var lang ventetid, så kørte vi til en Taco John’s, men der var så beskidt, at vi valgte at gå igen. Så endte vi med at tage på Wendy’s. Deres burgere skuffer aldrig.
Vi tjekkede ind på vores hotel, eller jeg prøvede først at tjekke ind på det forkerte hotel (nabohotellet). Det virkede, som om han havde prøvet det før. Vi har fået to værelser med “connecting doors”, hvilket betyder, at værelserne hænger sammen, og der er en dør imellem dem (så det virker som et stort værelse). Det er fantastisk, når det lykkes at få sådan et værelse.
Vi sluttede af med en tur i hotellets store udendørs pool. Det var dejligt med en svømmetur efter den lange køretur.
Jeg sidder nu og skriver en blog. Winnie, Villads og Storm er gået over til det lokale Walgreens for at handle. De vil også prøve at få lidt information fra receptionspersonalet omkring 4th of July-arrangementet i morgen. Vi kan se, at mange allerede har stillet deres stole op langs ruten til paraden i morgen, så vi regner med, at der kommer mange. Det bliver en spændende dag i morgen.
Sune