Vi startede dagen med morgenmad på vores terrasse. Dejligt med en stille og rolig morgen, hvor der var god plads til os alle sammen (det kan godt blive lidt snævert på et normalt hotelværelse).
Vi startede dagen med at tage til Mount Rushmore, som er stedet, hvor fire præsidenters hoveder er lavet ud af et bjerg. Vi havde alle glædet os til at se denne skulptur i virkeligheden, og virkeligheden skuffede ikke. Det var virkelig fedt at se Mount Rushmore. Vi gik en lille rute (presidential trail) langs bjerget, som gav mulighed for at se ansigterne tættere på og fra mange forskellige vinkler. En fin lille tur.
Hele anlægget omkring Mount Rushmore er virkelig stort, bare parkeringsanlægget er enormt. Der var butikker, visitor center og en masse information om tilblivelsen af skulpturen. Tror vi brugte 1,5 time på stedet.
Samtidig med os kom der tre busser med børn, der var på militærskole. De var iført uniform og skulle gå i række og i takt. Så det så særligt sjovt ud, da de var på vej ind i “giftshop”. Meget amerikansk.
På vej væk fra Mount Rushmore besøgte vi kort Keystone City and School Museum. Primære årsag var vi havde set at Laura Ingalls lillesøster Carrie Ingalls var en del af udstillingen. Der var information om hende da hun havde boet i Keystone i 40 år (indtil hendes død) og nok også fordi hun var Laura Ingalls lillesøster. Selve museet var ikke noget særligt, men vi fik da lov til at ringe med den store skoleklokke.
Vi kørte herefter mod Custer State Park. Der er en hel del at se i Custer State Park. Det første, vi kastede os over, var “Needles Highway”, der er en flot køretur med snoede veje, fantastisk udsigt og et par tunneler igennem bjergene. Vi fik også spist vores medbragte frokost undervejs. Winnie og drengene kalder den nye RS Sandwich (røvsyge sandwich), da gentagelsen ikke er et stort hit. Men der kommer mange flere af dem de næste to uger.
Efter Needles Highway kørte vi mod “Wildlife Loop”, som er en lang køretur i parken, hvor der skulle være gode muligheder for at se dyr. Da vi kørte mod området, blev vi mødt af et vildt regnvejr. Det var så voldsomt, at vi stoppede bilen og ventede med at køre, indtil regnen var aftaget lidt. Vi ventede i tyve minutter. Jeg har prøvet at køre i vildt regnvejr i USA før, men dette her var det vildeste.
Det regnede stadig en del, da vi kørte videre. Så vi fandt en restaurant lige ved siden af begyndelsen på “Wildlife Loop” og fik lidt at drikke og en snack. Nu er det USA, så den lille snack blev ret stor. Mens vi sad på restauranten, blev vejret markant bedre.
Der var ikke mange dyr at se på ruten. Vi tænker, det skyldtes det dårlige vejr. Vi var især på udkig efter bisoner, men vi fandt ikke nogen. Da vi kom til et besøgscenter, spurgte Storm, om de vidste, hvor de var. Han fik desværre at vide, at ingen havde set dem i flere timer, og man vidste ikke, hvor de var. Derefter kørte vi til “Bison Center”, hvor vi fik talt med en dame, der kunne fortælle, hvornår de sidst var set, og hvor de troede, de var nu (et sted, hvor man ikke kan komme ind). Vi spurgte, hvorfor vi så kun bisoner dagen før, og hun forklarede, at det var de gamle hanner, som kun var sammen med flokken i parringstiden.
Hun foreslog et område, hvor vi måske kunne se lidt bjerggeder, men dem kunne vi heller ikke finde. Vi kørte nu mod det sidste, vi ville se, “Iron Mountain Road”. Lidt før vi var der, løb Storm ind på et besøgscenter for at høre, om de havde fundet bisonerne. Storm fik at vide, at de var et sted på “Iron Mountain Road”, så vi kørte hurtigt hen til vejen og fortsatte op ad den. Vi havde næsten mistet modet, da vi pludselig så dem. Der var vildt mange, og vi kom helt tæt på. Det var en helt vild oplevelse, og vi følte os virkelig heldige. Vi tog os god tid og så en masse bisoner.
Vi fortsatte ad “Iron Mountain Road”, som er en anden ikonisk køretur med flot udsigt og flere tunneller. Her var der også de såkaldte “pigtail” sving, hvor der er bygget en snoet bro for at kunne håndtere de mange højdemeter. Den mest kendte del er den, hvor man kommer ud af en tunnel og kan se Mount Rushmore. Normalt kan man få nogle ret fede billeder der, desværre var det ikke så nemt, da solen stod forkert, da vi var der. Men oplevelsen var rigtig god.
Der var kun otte minutters kørsel fra enden af “Iron Mountain Road” til vores hotel.
Til aftensmad besøgte vi restauranten på hotellet. Maden var god, og menukortet var kort. Nu slapper alle af, og snart er det sengetid. I morgen bliver endnu en fantastisk dag.
Sune