I dag var den første morgen med morgenmad på værelset, så vi testede vores nye toaster og kunne dermed få varme sandwiches til morgenmad. Da morgenmaden var spist, og bilen var pakket, forlod vi vores hotel. Det var et fint hotel til en enkelt overnatning. Det bedste ved det var, at vi havde et værelse motel style (hvor bilen kan holde lige foran værelsesdøren) og at det var rent.
Planen var, at vi skulle besøge et fort på vej til Black Hills. Men da det var en omvej på mindst en time, blev vi enige om, at vi hellere ville komme hurtigere til Black Hills, hvor der er rigtig meget at opleve. Derfor kørte vi direkte mod Black Hills.
Turen gik igennem Nebraskas flotte landskab. Jeg elsker at køre i disse store og åbne landskaber. Det giver en helt fantastisk ro. Vi kørte lange stræk uden at møde andre biler og/eller byer.
Efter noget tid kørte vi ind i en lille by, der hed “Harrison”. Byen var meget lille, men også rigtig fin. Så parkerede vi bilen og gik en tur på hovedgaden. Vi gik ind i den lokale tøjforretning, hvor vi fik en længere snak med damen, som stod i butikken. Hun fortalte, at de også havde været udsat for voldsomt vejr dagen før. De havde haft et vildt haglvejr med hagl på størrelse med vagtelæg. Jeg fik lov til at se nogle optagelser, hun havde lavet, og det var voldsomt og massivt. Haglene havde ødelagt rigtig meget beplantning, men heldigvis havde biler og vinduer “overlevet”. Hun advarede os om, at mere uvejr kunne være på vej. Hun fortalte også, at vi burde tage en omvej i forhold til planen, da en del af den oprindelige vej var en grusvej, som formentlig var ødelagt af gårsdagens vejr. Derfor planlagde vi en omvej på 30 minutter.
Amerikanere er virkelig glade for at tale med fremmede, og det er ikke svært at komme i samtale med dem. Det er normalt ikke noget, jeg dyrker, men i USA kan man ikke undgå det, og det giver en del sjove oplevelser.
Harrison var en god oplevelse, og Storm og Villads købte lidt tøj fra den før omtalte tøjforretning.
Turen fortsatte igennem Nebraskas og senere South Dakotas (endnu en ny start) flotte landskaber. Da vi ramte Black Hills, kørte vi direkte mod Crazy Horse Monument.
Crazy Horse Monument er en ufuldført statue af Crazy Horse (tidligere høvding fra området i Black Hills). Statuen skal hugges ud af et bjerg, ligesom præsidenthovederne på Mount Rushmore, men væsentligt større. Man ved ikke, hvornår den vil være færdig, men da arbejdet kun udføres med baggrund i donationer og entreindtægter, kunne det komme til at tage adskillige hundrede år. Ved monumentet er der et stort museum, der handler om de indfødte amerikanere, ligesom der er blevet bygget et universitet for indfødte amerikanere.
Herefter kørte vi til vores hotel. Her kunne vi se, at vejret havde været voldsomt, da der var vand, der væltede ned fra skråningerne. Men heldigvis gav det ikke udfordringer med det hus, vi skulle bo i. Det var et fint lille hus, hvor vi alle kunne bo sammen.
Hjemmefra havde vi booket en “Chuckwagon Cookout”. Det var en køretur igennem Custer State Park i en vogn med hø på gulvet, mens der blev sunget fællessang. Inden vi kørte, fik vi udleveret en cowboyhat og et bandanatørklæde. Det var en fin og hyggelig køretur på cirka en time. Herefter spiste vi aftensmad ude i parken (cowboy-style). Der var live musik under maden, og lidt fællesdans til sidst. Det var en sjov oplevelse, og alle de ansatte var superprofessionelle, så arrangementet forløb godt.
Det var en 45 minutters tur gennem skoven tilbage til hotellet. Det var lige efter solnedgang, så der var virkelig gang i dyrelivet, og vi fik set både hjorte og bisoner. Det gjorde også, at jeg kørte meget forsigtigt, for jeg ville helst ikke påkøre et af de mange dyr.
Vejret er lidt spændende her i området. Det er fint, at det regner lidt, men vi vil helst gerne undgå ekstremt vejr. Så vi krydser fingre for, at vi undgår det igen i morgen.
Sune